Index Visite au Mali
Fatoumata Diabaté

Siden jeg var barn, har jeg været fascineret af billeder. Men jeg havde ingen ide om, at det skulle blive min profession at være fotograf, siger den 28-årige
Fatoumata.
 
Da hun var teenager, besluttede hun at stoppe i gymnasiet inden eksamen. Hun ville hellere arbejde. Men inden hun nåede så langt, fortalte hendes tante hende om et nyt projekt. Det var en fotoskole, der havde som mål at uddanne 100 piger til fotografer. På det tidspunkt var fotografi et rent mandefag i Mali. Alligevel blev Fatoumata interesseret i tantens forslag. Hendes mor var ganske vist imod ideen, og hendes far var helt afvisende. Men Fatoumata insisterede, og efter en samtale på uddannelsesprojektet Centre de Formation Audiovisuel Promo-Femmes blev hun optaget. I forbindelse med den ni måneder lange uddannelse var hun tre uger i praktik på Fotoskolen CFP i Bamako.
 
- Det var på Fotoskolen CFP, jeg for alvor fik interesse for faget. Traditionelt arbejder fotografer i Mali med portrætter ved bryllup og barnedåb, og det var hovedsageligt den form for fotografi, vi blev introduceret til under uddannelsen. Jeg vidste, at det ikke var det, jeg ville arbejde med, men jeg havde ikke ord for, hvad det var, jeg ville. Da jeg kom i praktik på Fotoskolen CFP, fandt jeg ud af, at jeg ville arbejde kunstnerisk med fotografi.
 
Fatoumata blev optaget på fotoskolen CFP og afsluttede uddannelsen i 2004. Siden har hun arbejdet og udstillet i mange lande. Hun er ansat som teknisk
assistent på CFP, hvor hun fremkalder billeder.
- Min tante er forundret over det, hun satte i gang, dengang hun støttede mig i mit ønske om at uddanne mig til fotograf. Min mor er stolt af mig, og det jeg har opnået. Min far viser overhovedet ingen interesse for mit arbejde. Dengang jeg gik på uddannelsen, var den gratis, så han regnede den slet ikke for en rigtig uddannelse. Han mente, at jeg bare hyggede mig og drev den af.
 

 


Om sine billeder til udstillingen fortæller hun:
 Kvinder har altid været opfattet som husmødre i Afrika. Meni dag oplever man en voksende frigørelse, som jeg har villet skildre ide fire fotos: frisøren, eleven, gadekokken og kvinderne i frisørsalonen.
 
Kvinderne skaber typisk deres egen forretning og arbejder, når de har mulighed.
En ung kvinde fletter hår. Hendes frisørsalon er en stol på gaden,og kunderne må lægge deres hoved i hendes skød, nårde får flettet de kunstfærdige frisurer.
En anden ung kvinde investerer i sin fremtid ved at hyre en matematiklærertil at undervise hende i matematik. Måske har hun som mange kvinder i Maliikke haft mulighed for at gå i skole som barn. Måske vil hun væredygtigere.
Mange kvinder tjener penge ved at sælge mad. Der skal investeres i storegryder, som kan placeres ved vejkanten. En populær snack er friturestegtebananer (alloco), pommes frites og yams, som kunderne køber i små portioner.I Mali bruger man brænde og kul til madlavning og beskytter gryderne medet lag jord, inden de bliver sat over gløderne.
Den sidste kvinde har haft økonomi til at åbne en frisørsalon,hvor hun kan tilbyde flere forskellige frisurer, hårfarve og udglatningaf hår.