Index Visite au Mali
Salif Traoré

- Den måde kunstnere arbejder på, betragter folk i Mali som gal, konstaterer den 34-årige fotograf Salif med et smil.

Efter en uddannelse i regnskab valgte han i 2005 at uddanne sig til fotograf på fotoskolen CFP og blev færdig i 2007. Han har et traditionelt fotostudio med de obligatoriske bryllupsbilleder. Men da han er passioneret af billeder, arbejder han også kunstnerisk og kommer derfor jævnligt på fotoskolen.

- Når jeg løse en kunstnerisk opgave, vælger jeg første dag et sted. Derude betragter jeg, hvad der sker. Jeg stiller mig selv spørgsmål til stedet. Inden en opgave vælger jeg ikke, hvilke billeder jeg vil tage, og hvad jeg vil vise. Dernæst bruger jeg en halv dag på at tage billeder på stedet. Jeg tager billeder af lidt af hvert. Ud af billederne kan jeg se et tema og så vælger jeg en vinkel.
 
- Det er min måde at arbejde på. Hver person har sin måde at arbejde på. Nogle siger, at min måde at arbejde på er tosset.

Salif har arbejdet med temaet telefoner, og derfra har han valgt billederne til denne udstilling. Under arbejdet med temaet har han taget 400 foto med telefoner. I Mali forstår folk ikke hans billeder, derfor har han skrevet denne tekst om hans overvejelser om telefonen.

At kommunikere, det er det mest uundværlige for at leve i et samfund. Gennem århundrederne er måderne at kommunikere på blevet forbedret, perfektioneret, sofistikeret. Nu er vi kommet til en epoke, hvor mundtlige meddelelser kommunikeret over hundredvis af kilometre er suveræne i forhold til skriftlige meddelelser sendt med posten. Fastnettelefonen, der gør det muligt at kommunikere over lange distancer, er stadig et vidunder for os. Og så bliver mobiltelefonen introduceret. Den har man på sig, og den tillader en at kommunikere med en forbløffende lethed. Først er den forbeholdt eliten, men mobiltelefonen er hurtigt skiftet fra at være en luksus til at være en absolut nødvendighed eller rettere et bevis på ens eksistens og på det moderne.

 


Mit fotografiske arbejde har fokuseret på det sociale fænomen ved dette revolutionerende apparat og den følgende fascination.
Mobiltelefonen har den fordel, at den kan kommunikere fra hvilket som helst sted. Dens ulempe er, at den fremmer bedrag og utroskab med dens umiddelbare følger: uenighed og mistanke, der kan ende i skilsmisse.

Mine billeder er frugten af et naivt blik kombineret med det psyko-sociologiske blik fra den fotograf, jeg er. De handler om fascinationen af mobiltelefonerne, som i sig bærer kim af stolthed og forfængelighed. Måden at bære sin mobiltelefon afslører også individets personlighed: om halsen, på bæltet, foran eller bag på bagdelen, i hånden i lommen ….
Selv børnene undslipper ikke denne fascination. De kan for at efterligne deres forældre - i stedet for en ægte telefon - samle et tilfældigt objekt op og bære det klistret til øret og begynde at tale, som om de kommunikerer med en anden.

Forekomsten af mobiltelefoner med fotoapparat, videoafspiller og MP3 afspiller har næsten overtaget telefonernes oprindelige funktion som kommunikationsmiddel. Man kan få gang i en fest ved lyden fra en mobiltelefon.

Et af paradokserne, som mobiltelefonerne afslører, er, at selv hos familier, som dårligt har råd til at spise to måltider om dagen, kan man finde seneste skrig indenfor mobiltelefoner. Man foretrækker det behagelige frem for det nyttige! Dette er uden tvivl grunden til at anskaffe sig ny teknologi. Ingen vil fremstå umoderne.
Dette arbejde er langt fra afsluttet, da der stadig er meget at undersøge om brugen af mobiltelefoner.